Her er et forslag til en lækker og mættende aftensmad… Cremet grøntsagssuppe med rugbrødscroutoner.. Uha det er godt, og man er bare mæt på sådan en god måde bagefter.. 😀
Det eneste minus er, at det jo altså ikke er verden flotteste mad.. Så det er svært at tage pæne billeder af det.. MEN det smager virkelig godt – det lover jeg.. 🙂

Egentlig er denne her opskrift sådan lidt på slump, og man kan også tilsætte det man selv synes. Men I får lige den opskrift jeg brugte – sådan cirka, for som sagt er det lidt på slump.. 😀

Nå men jeg brugte det her til min opskrift på cremet grøntsags suppe:

5-7 kartofler
4 jordskokker
4 gulerødder
2-3 porrer
1 løg
1 terning grøntsags bouillon
salt og peber
1/4 piskefløde

Rugbrøds croutoner

5-7 skiver rugbrød skåret i tern
oliven olie
salt

Tænd ovnen på 200 grader

hæld rugbrødstern i en skål og bland dem godt med olie, og hæld dem på en bradepande med bagepapir. Stil dem i ovnen og lad dem stå til de er sprøde. Drys med salt

Skyl, rens og skær grøntsagerne i skiver/tern, og put dem i en stor gryde.Hæld vand i gryden så det dækker grøntsagerne og få det til at koge. Tilsæt herefter en bouillon terning. Lad det stå og småkoge i 25 minutter indtil alle grøntsager er møre (måske de skal have mere eller mindre tid – det kommer an på hvor store eller små grøntsagerne er). Når grøntsagerne er møre skal de blendes med en stavblender. Når det er blendet godt hældes fløden i, og evt. lidt salt og peber.. Server med flutes..

IMG_0737

Jeg lavede en lille ekstra ret fordi jeg vidste at det måske ikke ville mætte nok til et par stykker her i familien.

Det er sindssygt enkelt, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde det.. Men jeg brugte:

spinatblade
cherry tomater – skåret i halve
5 æg
et hakket rødløg
salt og peber

Varm en pande op med lidt olie i, og hæld spinat, tomater og rødløg på panden. Rør godt rundt og når spinaten bliver lidt blød i det hældes æggene i. Når æggehviderne begynder at blive hvide som når man laver spejlæg. Så begynder man at vende rundt i det hele så æggene begynder at minde lidt om scrambled eggs. Og så er det faktisk færdigt.. Når der lige er smagt til med salt og peber..

IMG_0738