Endnu et forslag til en nem og mættende aftensmad. For mig er det vigtigt at maden i hverdagene ikke tager alt for lang tid at lave. Jeg synes at jo ældre mine børn er blevet jo mere er der at se til.. Det kan måske godt lyde lidt mærkelig for dem som har mindre børn, men jeg synes simpelthen at tiden i hverdagene flyver afsted.. Min ældste får fri kl. 15.45 nogle dage, og så er der lektier som skal laves osv. og så bliver klokken altså mange.. Derfor vil jeg gerne at aftensmaden bliver lavet forholdsvis hurtigt, men den skal samtidig være ikke være fast food..

Nå, men en af favorit retterne er mørbrad i sennepssovs med kogte kartofler til.. Det er nemt og mætter helt vildt godt.. 🙂

Her er opskriften;

2 svinemørbrader
mel
salt og peber

Lidt smør
2 store løg
2 spsk hvidvinseddike
1 dl. vand
1 svine bouillon terning
1 spsk dijon sennep
2-3 spsk hakket frisk estragon
2-3 dl piskefløde

1 bakke kartofler

Skræl kartoflerne så de er klar til at skulle koges

Fjern sener og puds mørbraden af. Skær den i ca. 2 cm. tykke skiver. Bank dem lidt flade. Vend dem i en blanding af mel, salt og peber, og brun dem på en varm pande i lidt smeltet smør. Tag kødet af igen. Hak løgene fint og svits dem på panden til de er gyldne. Bland sennep, vineddike, vand, bouillon terning, fløde og estragon og bland godt. Læg kødet tilbage i sovsen, og lad det koge i 15-20 minutter. Sæt samtidig kartoflerne til at koge..

Smag sovsen til med salt og peber.. 🙂

Denne ret er ikke så nem at tage pæne billeder af for den er bare ikke særlig pæn. Men det smager simpelthen så godt.. 🙂

IMG_0820