Nu vi er i gang med at jule så har jeg da lige den nemmeste og lækreste opskrift til jer.. Det er en opskrift på chokolade fudge – så det er ikke fordi det kun er noget man laver i julen.. Det kan saaagtens laves hele året rundt.. 🙂

Det er en utrolig nem opskrift for der skal kun to ingredienser i – chokolade og kondenseret mælk.. 🙂 Man kan jo så tilsætte det krydderi eller den smag som man har lyst til.. Måske lidt kanel, bare lidt, for lige at give det et lille twist af jul.. Eller knuste pebermynte bolcher (f.eks. sukkerstokke) som kan drysses over inden det skal i køleskabet. Du kan også blande nødder i, eller små chokoladeknapper – mulighederne er mange.. Det jeg har gjort den her gang er bare at gøre det så simpelthen som muligt.

Jeg brugte;

600 g. chokolade (jeg brugte Marabou mælkechokolade)

1 ds. kondenseret mælk

100 g. hvid chokolade

Jeg brækkede (mælke) chokoladen i mindre stykker og puttede dem i en skål der kan tåle micro ovnen. Hæld den kondenserede mælk over, og stil det hele i micro ovnen i 1½ – 2 min.. Tag det ud hver halve minut og rør godt rundt. Det bliver en tyk lidt “sej” masse. Så gjorde jeg det at jeg hakkede den hvide chokolade fint og blandede i. Tilsidst kommes fudge massen i en form som er beklædt med bagepapir, og stilles i køleskabet i et par timer. Når det er blevet fast skæres det ud i den ønskede størrelse. Jeg valgte at skære dem ud i forholdsvis små størrelse både fordi det godt kan smelte i hånden, og fordi det kan blive for meget (altså for meget af det gode – det er jo meget sødt)..

Den her portion er virkelig stor – du kan sagtens lave det halve.. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte at det var en passende portion med 700 g. chokolade.. 😀 Derudover kan du jo også sagtens bruge mørkere chokolade.. Som jeg skrev brugte jeg Marabou mælkechokolade – eller de 500 g. var marabou, så var der 100 g. mælkechokolade fra et andet mærke og 100 g. hvid chokolade..