Jamen ja som jeg skrev i indlægget tidligere så har jeg flere opskrifter på donuts. Jeg har en på ovnbagte donuts, og så har jeg nogle som skal en tur i frituren.

Jeg synes vi mangler donut shops i Danmark. Jeg ved godt der findes Dunkin` Donuts nogle steder i Danmark, og der findes også andre steder man kan købe donuts.. Men bare ikke mange vel.. Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at man kunne købe nogle forskellige som i USA.. 🙂

Men det er jo heldigvis sådan at man så selv kan lave dem.. Og de hjemmelavede donuts smager fantastisk… Det er ikke noget jeg laver vildt tit for vi kan jo hurtigt blive enige om at det ikke er skide sundt.. Men engang imellem er det altså i orden synes jeg..

Denne her opskrift er lidt mere sød end den jeg delte tidligere.. Faktisk så minder denne her lidt om en klejne. Der skal frisk revet muskatnød i, og det giver en virkelig skøn smag. På den her type donuts synes jeg det er lækkert med glasur, og her findes der virkelig også en masse forskellige typer. – Det er nærmest kun fantasien der sætter grænser.

Nå men her er opskrift nr. 2

2 æg
200 g. sukker
2 tsk vaniljesukker
400 g. mel
3 tsk bagepulver
½-1 tsk frisk revet muskatnød
50 g.smeltet smør
1 dl. sødmælk

Rør æg og sukker lyst og skummende. Bland mel, muskatnød, vanilje og bagepulver i en skål og mælk og smør i en anden. tilsæt skiftevis og af ca. 3 omgange melblandingen og smør/mælk til æg og sukker blandingen. Rør godt til det hele er blandet godt sammen. Lad dejen stå tildækket i 20-30 min. Drys herefter mel på bordet og begynd at ælte dejen.. Dejen er meget blød og klistret så det kan godt være at der skal bruges en god sjat mel. Rul dejen ud til ca. 1 cm., og brug en cirkel udstikker til at forme donutsene. Jeg bruger en udstikker som er ca. 6 cm. og til hullet i midten bruger jeg en som er ca. 1½-2 cm.
Varm herefter 1 l olie op i en gryde. Det skal blive ca. 200 grader varmt (helst ikke varmere). Kog dine donuts i ca. 1 min. på hver side (indtil de får en flot gylden farve). Læg dem herefter på et stykke køkkenrulle, og lad dem køle helt af.

Til glasuren brugte jeg denne gang flormelis blandet med sødmælk. Det er op til dig selv hvor tynd eller tyk glasuren skal være.. Næste gang tror jeg at jeg vil lave nogen med hvid chokolade. Altså hvor jeg hælder varmt mælk over hvid hakket chokolade, og blander det godt samme indtil chokoladen er smeltet.. Jeg har en ide om at det kunne smage godt.. Også med krymmel eller kokos drysset over.. Mmmm… Hvis I har andre forslag til glasur så fortæl mig endelig om det.. 🙂

Jeg puttede først glasur på da mine donuts var helt afkølede..

De her donuts kan godt gemmes til de næste dage – de vil stadig være rigtig lækre og bløde..

 

img_4444

img_4445